Da Mogens Zieler skulle tisse

Scenen er sat i Pipe Band Centeret i Skelbækgade* (PBC) en lørdag aften omkring 1980. Der er fest. Midt i det hele dukker en fuldt uniformeret pipe major med vinkler og det hele op. Jeg får at vide, at det er Mogens Zieler**.

Af Stig Bang-Mortensen

Dengang bar festerne præg af ungdommens letsind og mangel på respekt for dagen efter, og ”The Pipe Major of Denmark”, som han præsenterede sig, brokkede sig højlydt over manglen på practice chantere og over tilstedeværelse af høj rytmisk musik. Et eller andet sted var jeg nysgerrig. Det var dog svært at føre en fornuftig samtale med gamlingen (senere fik jeg at vide, at han var kugleskør).

Stig Bang-Mortensen. Piper i HP&D fra 1979 til 1990 og sæsonen 1994.

Han ville væk fra festen, og jeg fik betroet opgaven at gelejde ham ud. Han forlangte, at vi gik arm i arm, mens vi sang ”Green Hills” tværs over gården, op ad trappen, over gården og ud på gaden. Så skulle han tisse. Det foregik over et kloakdæksel. Vi sang stadig ”Green Hills”. Derefter bekendtgjorde han, at han var sulten og ville have en taxa. Jeg fik sat ham i en vogn med besked om at køre til ”Hos Vita” i St. Kongensgade. Jeg så ham aldrig igen.

Scene 2 er i materialerummet i PBC, hvor jeg, tvunget af nysgerrighed og mod behørig kvittering, fik et eksemplar af Mogens Zielers hæfte nr. 2 . Bandet havde dem dengang i kassevis. Nr. 1 gik der rygter om, men der var ikke rigtig nogen, der havde den (eller også ville de ikke indrømme det).

Scene 3 er i Blumes Antikvariat på Værnedamsvej en del år senere. Hylden med musikbøger blev jævnligt gennempløjet, og en dag stod den der: “Mogens Zieler. Nogle danske melodier omsat til sækkepibe”. Stemplet: Aarhus Kunstmuseum Udgået.

“De gad nok ikke ha’ den længere,” tænkte jeg. Hjemme begyndte jeg at bladre. Den har et solidt forord – det første skrift på dansk om The Great Highland Bagpipe. I løbet af en times tid ændredes mit indtryk af Mogens Zieler og hans forhold til skotsk sækkepibe sig radikalt.

Mogens Zieler var på en måde bundet af sin tid med uniformer, 2. Verdenskrig, som netop overstået, og et Saint Andrew’s Society så stort at man kunne holde fest på D’Angleterre og på en anden måde med en fremsynet fornemmelse af noget mere etnologisk, som han sandsynligvis fik øje på under sine rejser i Sydøstasien før 2. verdenskrig.

Hans vision var et dansk repertoire i stil med det, der er i Bretagne. Efterhånden som jeg selv har gravet i det de sidste 30 år, mener jeg, at det sagtens kan lade sig gøre. Tingene hænger sammen på tværs af Nordsøen.

*(Pipe Band Centeret var i mange år hjemsted for Heather Pipes & Drums. Her blev opbevaret uniformer, og der var rigemulighed for alle former for bandaktiviteter. Dog havde lokalerne den ene, men dog alligevel betydelige, begrænsning, at det var strengt forbudt at spille på både sækkepipe og tromme, red.)

** (Mogens Zieler (1905-1985) var en dansk kunstmaler, og regnes for at være Danmarks første sækkepibespiller. Du kan se et foto af Zieler ved at klikke her, red.)

3 Comments

  1. Det er en meget fin artikel du har skrevet Stig. Fakta og humor kommer godt til udtryk. Tak for det.

  2. Godt skrevet, Stig.
    Kan du ikke skrive om dengang du besøgte Iain Morrisons. En odyssé som kunne være sjov at bevare for eftertiden. Kh. Ralph

1 Trackback / Pingback

  1. En uendelig historie – Lyngtidende

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*