CPH Pipe Band Gathering 2022

Artiklen er skrevet af Niels Aaboe. Niels har spillet med det nu nedlagte White Hackle Pipe Band sammen med redaktøren. Niels var i en periode PM. 

 

Copenhagen Pipe Band Gathering 2022

 

Igen i år var Kastellet samling omkring Copenhagen Pipe Band Gathering. Det var fjerde år arrangementet blev gennemført.

 

Kastellet er i løbet af de senere år blevet renoveret, og står nu flottere end før.

 

Kastellet blev bygget i årene 1662-1665. Struensee sad i fængslet i 1772, hvor han ventede på at blive delt. Som knægt har jeg stået på skøjter på isen i voldgraven til venstre for hovedporten. Jeg har som soldat tilbragt 3 ugers vagttjeneste derinde, og jeg har engang hjulpet Senior PM Palle med at spille på voldene til et arrangement. I 1975 blev der afholdt konkurrence på Kastellet, hvor jeg stillede op i march med melodien Conundrum. Rene Forsberg hjalp mig på side drum.

 

Der blev yderligere afholdt konkurrence derinde i 1996. I 2017 påbegyndte The White Hackle Memorial Pipe Band at markere afslutningen på 1. verdenskrig, ved at spille The Battle Is Over ved monumentet den 11. november. Det er en verdensomspændende begivenhed.

 

I 2018 blev CPH Pipe Band Gathering gennemført første gang, og arrangementet i år er det, hvor der har været størst tilslutning med ca. 100 deltagere. Der var sørget for forplejning, også til deltagernes gæster, samt overnatning til de udenbys bands.

 

Vejret var med os, og der var fyldt godt op med publikummer.

 

Tivoligarden startede med at marchere og spille, og det er jo altid dejligt at se de unge mennesker (og børn) give en performance.

Massed Band blev anført af Drum Major Ole Johansen og Pipe Major Kaj Larssen. Idet jeg selv havde tjansen i Palles ”butik” kunne jeg stå og se, da bandet marcherede ind på paradepladsen (og filme). Der gik et ”gys” igennem os alle sammen. Fadme flot entre.

 

Efter massed bands fulgte de enkle bands med deres indlæg. Der var bl.a. dansere med fra Sønderborg Pipe Band, samt Tannasq Pipe Band. Dejligt med noget nyt.

 

De deltagende bands var Gordon, Sønderborg, Holbæk, Dungillie, Caledonia, Tannasq samt Heathers. Desuden deltog 14 solister, hvoraf 5 kom fra Göteborg.

 

Igen i år var David Lundgreen konferencier, og det klarede han jo flot (som sædvanligt). 

 

Efter første massed bands var der kransenedlæggelse, og efter anden massed bands var der ”Hail to the Chief”.

 

Dagen sluttede med grillmad og en fadøl (Ralf “blæste” på det hele efter maden)

 

med håb om at vi mødes igen til næste år……..

 

Niels Aaboe

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*