Lidt hjælp til udførelsen af det vigtige ”Scotch Snap”

Af: Paul Martin Holm

I pipergruppen har vi på det seneste været lidt udfordrede, når vi skulle spille nogle særlige passager i vore nye 2/4-marcher. Vi har arbejdet med korte toner placeret på det rytmisk vigtige halve taktslag i 2/4-takten (”og”-slaget). Jeg håber her, at jeg kan hjælpe nogen til at få fuldstændig klarhed over hvad vi taler om. En risiko ved at skrive om det er, at for lange forklaringer trætter mere end de hjælper. Nu prøver jeg at skrive kort (så vidt mine evner rækker ☺) omkring det, der kaldes ”Scotch Snap”.

Forleden så jeg lidt nøjere på nogle 2/4 ”competition type” marcher og blev slået af, hvor afgørende vigtige disse ”Scotch Snaps” er i musikken – jeg blev faktisk overvældet over omfanget (lidt om dette sidst i indlægget).

Lise lagde forleden et link til en vældig god video om Scotch Snap på WhatsApp Nørdesiden for HP&D-pipers:  https://tagg.org/Clips/ScotchSnap/ScotchSnap.mp4 (før den anede jeg ikke, at dette havde et særligt navn). Især de første få minutter er meget relevante for os.

I en takt i 2/4 går slagene således: stærk (1) – svag (2). Det andet karakteristiske ved 2/4 er at rytmen har en klar todeling af hvert taktslag, så det ”halve” taktslag også føles (ligesom todelingen også gælder 3/4, 4/4 og 5/4 – i modsætning til 6/8, 9/8 og 12/8). Dette kan udtrykkes som at takten går en-og-to-og. Man kan kalde det halve taktslag for ”og”-slaget eller ”op”-slaget, fordi foden løftes op der, når man slår taktslag med foden mens man spiller.

I skotsk musik optræder ofte noget, som ikke ses i ret meget anden musik, nemlig korte toner på disse rytmiske markeringer. Det almindelige (udenfor keltisk musik) er, at korte toner ligger før disse markeringer, og så er der længere toner på taktslag eller og-slag. Typisk for dette ”almindelige” er Scotland the Brave – den er helt uden dette særlige keltiske (ha, ha!).

Lad mig straks gå til kernen i, hvad jeg har på hjerte. Vi behøver bare at se på første linie af marchen i vort nuværende M/S/R. Her er der nemlig Scotch Snaps, og de forekommer på tre forskellige måder, hvilket er af betydning. Anden takt starter med et Scotch Snap. Det er herunder på figuren markeret med blå pil og ”1” – på første måde. Er man bare lidt øvet i sækkepibemusik, så er det takslag udtryk for noget velkendt = det er ikke så svært. Der er også sådan et snap på 2. slag i 3. takt.

Figur. Første fire takter af 2/4 competition type marchen Donald MacLean’s Farewell to Oban. Over nodelinien er markeret de fire takters udstrækning, så en linie med angivelse af 2/4-rytmen ”en-og-to-og”, og med rødt vises hvor såvel taktslagene 1 og 2 er placeret i noderne, som hvor de halve taktslag (”og”-slagene) spilles. De farvede nummererede pile viser ”Scotch Snaps” i tre sammenhænge, som diskuteres i teksten, og som det hele drejer sig om.

 

I det næste eksempel, lilla pil ”2”, nærmer vi os det farlige (= svære). Her sta

rter snappet med et kort B på og-slaget. For at kontrollere om man spiller snappet på det korrekte tidspunkt, er det oplagt at slå dobbelt antal takslag med fod eller metronom, altså taktslag både på 1- & 2-taktslagene og på de 2 x ”og”, altså på alle 1-og-2-og. I 4. takt i løbet af 1. taktslag er der et kort C lige før snappet, og det gør, at det heller ikke er et større problem at få anbragt sit snap lige på ”og”. Indøves skal det dog nok, før det sidder, hvor det skal. I band’et har vi den senste tid mange gange øvet med dobbelt taktslag for at få 2/4-rytmen solidt etableret (tak for det, Tue – for det virker jo eminent godt).

Nu kommer så den tredje sammenhæng for snap’et, og der får vi det ikke altid spillet særlig godt: se rød pil med ”3”. Her findes det ovenikøbet i løbet af melodiens første taktslag, så det er essentielt at få de

 

t spillet ordenligt. Her er det svære, at der ingen kort tone er lige foran snap’et på ”og”. Det almindelige for os med en opvækst i gængs europæisk musik er, at en kort tone efterfølges af en lang tone på et taktslag. Dette ses i optakten til første taktslag, nemlig et kort B før et langt C på taktslaget. Det rødt markerede snap på ”og” efter 1-slaget i første takt kan vanen derfor let få rykket frem før tidspunktet for ”og” – dermed er der så slet ikke et snap. Det snap, der skal spilles, er her et tachum startende med et kort B plantet solidt præcis på ”og”. Spilles det den mindste smule afvigende i tid/rytme, er effekten tabt. Det kan med fordel indøves det med dobbelt antal taktslag og nydende det skotske snap! Med min opfattelse af musikken/rytmen her, hører jeg dette snap/tachum, som optakten til 2. taktslag, altså: jeg hører tachum og 

 

efterfølgende taktslag i sammenhæng – og synes det lyder ret fedt.

Som et eksempel på hvad Tue bakser med hos piperne for tiden i band’et kunne jeg nævne, Piper’s Cave, 1. del, 3. takt, 2. taktslag. Noderne er helt magen til 1. taktslag i Donald MacLean. Desværre har vi ofte hørt dette tachum/snap udført forkert – altså startende før ”og”. Kunne man håbet at vi snart aldrig gør mere, efter denne udpensling af elendigheden?

Det var så det. Næsten. For der er lige Hills of Perth – denne dejlige melodi. Ud over at den netop har masser af snaps (3 i første del og 5 i anden), så er de fleste af dem med en særlig ekstra udfordring.

Den korte tone her har ingen gracenote tilknyttet, men det har til gengæld den efterfølgende tone, som så ikke ligger på rytmen 1-og-2-og. Samtidig er nogle af disse snaps et højt G, som kommer efter et højt A – to toner, som er af en helt særlig (og lækker) kvalitet (de har nemlig hver utroligt kraftige overtoner i forhold til deres ret svage grundtone). De to ting sammen gør at disse snaps i Hills of Perth på den ene side er udfordrende at spille og, på den anden side, giver melodien en helt unik og (i mine ører) fantastisk god rytme. Jeg glæder mig til at vi mestrer dette til perfektion!

 

Jeg husker jo hvordan det var netop med to svære snaps i Peter MacKenzie Warren, 3. del, 1. + 2. takt. Det var virkelig op ad bakke for os at få på plads. Vi øvede det utallige gange, og efterhånden lykkedes det. Ved HAC for to år siden var det en befrielse for mig, som dengang var P/M, at høre dommer Stuart Little rose en af vores kvartetter for at spille ”the tricky third part” korrekt.

Som en lille efterskrift vil jeg nævne at jeg optalte antallet af Scotch Snaps i competition type marcher, og der var mange: Muligvis er netop disse snaps det, der får mig til at vælge melodierne, men jeg tror faktisk at disse snaps simpelthen er definerende for meget af vor musik. I Brigadier-general Ronald Cheape of Tiroran er der 82 snaps (heraf af 20 type 3), Jimmy Young har 80 og Hugh Kennedy 62.  Ud over deres vigtighed i competition type marches er de jo også næsten indbegrebet af mange strathspeys og er hyppige i mange reels.