En oplevelsesberetning af Paul Martin Holm: veteran aktiv medlem af HP&D, tidligere skandinavisk solomester, fhv. PM i begge af foreningens 2 bands, pipe band-iværksætter.
Med et års coronaforsinkelse lykkedes det d. 18/9-2021 at festligholde at The Heather Pipes & Drums har eksisteret i 50 år. Lyngtidende har bedt om min rapport ud fra en personlig synsvinkel.
Det blev et usædvanlig vellykket arrangement den lørdag fra kl. 15 til langt ud på natten. For mig omfattede foreningens jubilæum dels arrangementsforberedelsen, som jeg blev involveret i langt ud over hvad jeg havde forestillet mig, dels forberedelsen med pipe bandet, og endelig selve fejringen på dagen.
Jeg havde påtaget mig at skabe en udstilling om bandet gennem 50 år. Det skete i behageligt samarbejde med især Greg, Erik, Tom H og Jette – og altså også flere andre. Processen forløb gennem nogle måneder og blev en herlig rejse gennem de mange år i billeder og tal. Den indebar også, at jeg kom i kontakt med en masse forhenværende medlemmer af foreningen, og de var alle som en meget venlige og hjælpsomme og gav deres helhjertede bidrag til udstillingen. Mest bemærkelsesværdigt for mig var det, hvor glade de alle stadig synes at være for at have været med i foreningen. Udstillingen tog efterhånden form på computeren og blev udskrevet, og endelig, aftenen før selve dagen, manifesteredes den i udstillingslokalet, og vi arrangører tillod os at være ret tilfredse med resultatet. Den dag nød jeg også i særdeleshed, at så mange mødte frem og hjalp med at få opstillet udstillingen, med at få gjort klar til koncerten (feather bonnets, PM-LD-væg, lys, lyd, stole), gjort klar til middagen – alt foregik i den bedste stemning. Bestyrelsen og festudvalget havde i lang tid været i gang med andet praktisk (mad, drikke, tilladelser, og klargøring på skolen). Jeg må særligt nævne Greg, Ulla, Erik og Jettes imponerende indsats med opstillingen af udstillingen indtil langt ud på aftenen. Så godt som alle aktive i bandet plus adskillige familiemedlemmer bidrog til klargøringen, og/eller til næste dags oprydning, og det ser jeg som en indikator for foreningens store styrke.
Den musikalske forberedelse skete gennem et par måneder op til koncerten. Tue og Karin havde sammensat et program med varierende besætning, og det afspejlede i høj grad hvordan vi nu har et band, der spænder vidt. Musikprogrammet viste sig at hænge fint sammen og varierede fra Den Gamle Skærslippers Forårssang, via Amazing Grace m.m. til et konkurrence-MSR. Vi mødte frem med 16 pipers, 3 sides, bas og tenor. Det kan ses på baggrund af at vi i 2017 var nede på at være kun 5 pipers. Jubilæet var derfor også en fejring af en helt uhørt tilstrømning til foreningen gennem de seneste få år af nye, men især af garvede, medlemmer, der har genoptaget musikken efter pauser på helt op til >20 år. Og med alles fulde bevidsthed om vigtigheden af at kombinere ambitionen om at spille god musik med det gode sociale samvær, er det en så stor fornøjelse som nogensinde, at spille med bandet. Forberedelsen af koncerten afsluttedes med en vellykket generalprøve, der fik os til at se frem til selve dagen.
På festdagen var vi i alt omkring 100, nemlig 70-80 gæster ud over os selv. Og hvilke gæster! De var intet mindre end et bredt udsnit af foreningens medlemmer gennem 51 år plus et antal nærtstående venner og familie. Nogle besøgte den dag foreningen for første gang i 25-50 år, medens andre var lettere at genkende. Der opstod straks et enormt hyggeligt samvær mellem alle disse, som ikke alle kendte hinanden i forvejen. Det var måske denne gode atmosfære, der sikrede at dagen blev så vellykket. Koncerten var første punkt på programmet. På scenen modtog vi meget opmuntrende bifald fra det venligt stemte publikum. Musikprogrammet blev introduceret og formidlet på bedste vis af David, som skabte en tæt kommunikation mellem scene og sal. Med lidt længere pause og solistindlæg end forudset endte koncerten senere end annonceret, men det er mit indtryk, at den blev særdeles vel modtaget i sin helhed. Jeg observerede i hvert fald ingen svigtende opmærksomhed mod slutningen. Jeg fik udelukkende positive tilkendegivelser bagefter. Min bedømmelse er, at bandet spillede god musik, og det helt på niveau med vor kunnen. Jeg blev temmelig rørt af den glæde mange udtrykte over, at bandet stadig fungerer og spiller så godt.
Også udstillingen blev godt modtaget. Gæster og nuværende medlemmer havde så travlt med at snakke og kigge, at det gik meget trægt med indledningsvis at passere udstillingen for at få den gratis velkomstdrink i baren. Dette var en supergod lejlighed til gensyn og for mig var det nærmest eventyrligt at få en snak med rigtig mange tidligere medlemmer. Mange var langt fra færdige med studere udstillingen, da vi blev kaldt til bords. Derfor fik alle et par uger senere adgang til en digital udgave af udstillingen. Det var dejligt at modtage så stor tilfredshed med udstillingen både på dagen og sidenhen.
Middagen forløb vist også fint for alle. Jeg havde i hvert fald glimrende selskab og jeg hørte kun godt om maden. Bente V holdt festtalen på foreningens vegne. Andre talere var Jeppe, Peter, Ralph, Kaj, Greg og Michael A, hvor forskellige aspekter af foreningens eksistens og musik blev pointeret humoristisk og hyldet. Ikke et øje var tørt. Stig B-M underholdt både musikalsk og verbalt med sin fortidigt dybt og velstemte pibe. Der var også en meget positiv og god stemning ved bordet, og siden fortsatte festen på bedste vis med musik, dans og snak inde og ude.
Dette jubilæum var netop den markering af den halvtredsårige forening, som vi havde håbet. Den dag var helstøbt positiv for os, der spiller i bandet, og jeg tror, at den var det i lige så høj grad for vore gæster, ikke mindst for dem, der tidligere bar foreningen fremad. Mit indtryk er, at der ikke var en eneste af os, der havde mindre end en perfekt eftermiddag og aften. Var der for mange superlativer i denne tekst? Nej, sådan var vores jubilæumsfest virkelig – takket være foreningens fantastiske medlemmer gennem et halvt århundrede.
PMH
Be the first to comment